Søg SitemapKontakt
 
Fakulteter, institutter & centre Forskeruddannelser

    Forskningsbulletin

 
 
  Find en ekspert

 
 
  Forskningsbase

 
 
  Fuldtekstarkiv

 

Velkommen til Insights@CBS
CBS' nye forskningsbulletin

Michael Cotta-Schønberg

Biblioteksdirektør Michael Cotta-Schønberg introducerer:
Insights@CBS følger op på universitetslovens fokus på forskningsformidling og videnudveksling. Dialogen med det omgivende samfund er blevet en opgave for universiteterne på linje med forskning og undervisning, og med Insights@CBS præsenterer CBS en fælles forskningsbulletin der stiller skarpt på formidlingen af CBS' forskning.

- Tegn abonnement, hvis du ikke allerede har modtaget dette første nummer automatisk.

Bulletinen viderefører det tidligere BizLibNjuuz, som igennem de senere år er blevet mere og mere fokuseret på formidling af CBS' forskning. Det har vi haft så gode erfaringer med og så godt samspil med forskerne omkring, at vi nu har taget konsekvensen og dannet Insights@CBS som en ren forskningsbulletin. Herigennem får læserne mulighed for løbende at følge med i de seneste forskningsresultater, aktiviteter på CBS og nye publikationer.

I bulletinen bringer vi:

  • Bogomtaler
  • Anmeldelser
  • Forskningsprojektomtaler
  • Tiltrædelsesforelæsninger
  • Forelæsningsomtaler
  • Konferenceresumeer
  • Aktuelt på CBS
  • Forskningsstøtte (databaseværktøjer fra biblioteket mm.)
Vi vil i øvrigt være meget lydhøre for forslag og ønsker fra CBS' forskere og fra brugerne om den videre udvikling af forskningsbulletinen, så Insights@CBS får den størst mulige nytteværdi.

Insights@CBS er kun én af mange former, som CBS' forskere og institutter anvender til at formidle og udveksle deres forskning. CBS-forskningsbulletinen Insights@CBS indgår i et større CBS videnportalprojekt som også omfatter:

  • Forskningsbasen Research@CBS
  • Ekspertbasen Experts@CBS
  • CBS-working papers (under udvikling, ønskes med tiden udviklet til et 'open archive' - et fuldtekstarkiv for CBS)
Vi håber, at Insights@CBS vil blive et spændende organ for formidling af forskning fra CBS.

Michael Cotta-Schønberg
Handelshøjskolens Bibliotek



Bonusinformation
Vi er bl.a. blevet inspireret af disse e-nyhedsbreve i udviklingen af Insights@CBS:
 
Insights@CBS udgives af biblioteket i tæt samarbejde med forskerne. Det styres som led i videnportalaktiviteterne af en styregruppe bestående af prodekan for formidling Flemming Poulfelt (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), lektor Henrik Selsøe Sørensen (Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk), kommunikationschef Anders Monrad Rendtorff og biblioteksdirektør Michael Cotta-Schønberg.

Insights@CBS redigeres af fuldmægtig Marie Wildt, der hidtil har stået for redaktionen og udviklingen af BizLibNjuuz.



Sidst opdateret af Insights@CBS 18.03.2004 | Marts - 2004, nr. 1

 


Marts 2004