Konference: Meningsfuld mangfoldighed
En af globaliseringens mest spændende udfordringer blev taget op i et fyldt konferencelokale på CBS d. 27. februar. Temaet var mangfoldighed og kommunikation. Center for Kommunikation (Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur) stod for arrangementet.
Spørgsmålene var: Hvordan håndterer danske virksomheder at begrebet danskhed er under forandring? En dansker ser ikke længere ud på én bestemt måde, har ikke nødvendigvis dansk som modersmål og er ikke nødvendigvis opvokset med danske normer. Det er en fordel. For verden uden for Danmarks grænser er heller ikke enkel og ligetil. Hvis danske virksomheder skal klare sig på det hjemlige, som det internationale marked, har de behov for medarbejdere med forskellige, kulturelle baggrunde.
Med tilladelse fra nyhedsbrevet Kommunikationsforum bringer vi her et resumé fra konferencen.
En mangfoldighed af definitioner
En af konferencens konklusioner gik på at mangfoldighed ikke er én, men mange ting. Lige fra et symptom på globaliseringen, til specifikke tiltag for at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet. Vigtigst af alt, er en accept af Danmark som et multikulturelt samfund. Men definitionen stopper ikke her. Mangfoldighed er ikke kun integration mellem forskellige nationaliteter. Hvis virksomhederne vil afspejle samfundet, er det ikke nok at ansætte et par medarbejdere med fremmedklingende navne. Medarbejderstyrken skal, ifølge visse oplægsholdere, også bestå af folk med handicap af både fysisk og psykisk karakter.
Homogenitet er en undtagelse
Den individuelle accept af multikulturen fik et skub med det første oplæg. Knud Reckweg, kommunikationsrådgiver tilknyttet mandag morgen, slog fast: Verden er multikulturel. Homogenitet er undtagelsen. Cirka tyve af verdens nationer er befolkningsmæssigt homogene, heriblandt Danmark – indtil videre. I kun cirka halvdelen af de nationer repræsenterer en enkelt etnisk gruppe mindst 75% af befolkningen.
Grænser for mangfoldigheden
Der er grænser for hvor meget mangfoldighed en virksomhed kan rumme. Hos IKEA blev grænsen nået, da antallet af ikke-danske medarbejdere nåede 30 %. Hvorfor, kom Nina Närby ikke nærmere ind på, men hun understregede at rationalet bag IKEA’s ansættelsespolitik er baseret på mangfoldighed i forhold til både etnicitet, køn, handicap osv. Årsagen er, at IKEA ønsker at afspejle samfundet som det ser ud, og dermed også kundegruppen. Men mangfoldighed som aktiv virksomhedsstrategi, kræver tid og tiltro. Mangfoldighed kan ikke altid, aflæses på bundlinjen - udover på udgiftslinjen. Men har virksomheden tiltro til, at forskellige personligheder kan skabe forskelligartede idéer og løsninger, er det forsøget værd.
Problemet med rekruttering
Spørgsmålet om rekruttering var et vigtigt tema på konferencen. Ifølge Nina Närby kan problemer med at få ansøgere med ikke-dansk baggrund, ikke tørres af på ansøgernes manglende initiativ. Hvis man ikke får de ansøgninger man efterspørger, er det fordi man spørger forkert, eller via de forkerte kanaler.
Tryg eller utryg
Koncerndirektør i Tryg Forsikring, Stig Ellkier-Pedersen, var ikke enig. Ifølge ham ønsker Tryg, ligesom IKEA, at have medarbejdere med andre baggrunde end dansk. Det er nemlig god forretningslogik. Men Tryg’s gode vilje imødekommes desværre ikke. Jobansøgningerne er stadig i høj grad præget af pæredanske kontrafejer. Problemet er, ifølge Ellkier-Pedersen, at forsikringsbranchen dels ikke er så kendt blandt nydanskere, dels har et imageproblem hos dem. Forsikringer sælger simpelthen ikke blandt den gruppe af potentielle ansøgere.
Det mentale aspekt af mangfoldighed
Ph.d.-studerende Sine Just (Center for Kommunikation) kom i sit oplæg også ind på det mentale aspekt af mangfoldighed. Mange vanskeligheder ved kulturmøder, kan overkommes ved at gøre sig klart, at det er mennesker, ikke kulturer, der mødes. For at mødet mellem mennesker skal lykkes, er åben kommunikation og dialog, som altid, nødvendig.
Det rentable står ikke altid i modsætning til mangfoldighed
Afslutningsvis fremhævede adjunkt Jens Lautrup Nørgaard (Center for Kommunikation) at selvom etik er blevet et smart buzzword, er vi reelt ikke kun målrationelle aktører. Virksomheder inddrager mangfoldighed med henblik på, at det skal være rentabelt. Men på den måde kan forretningstænkning og humanisme godt gå hånd i hånd. Det rentable står ikke altid i modsætning til mangfoldighed som sådan.
Tine Brødegaard Hansen, journalist
Kommunikationsforum, Advice
Sidst opdateret af Insights@CBS 18.03.2004 | Marts - 2004, nr. 1
