At være medarbejder i et glashus

Hvad gør åbne kontorlandskaber ved medarbejderne? Hvordan ønsker ledelsen, at det åbne kontorlandskab skal påvirke samarbejdsrelationer, organisationskultur og arbejdsdag? Hvordan omformer det betingelserne for medarbejderens medlemskab af organisationen?

Christa Breum Amhøj (Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi) har netop indleveret sin ph.d.-afhandling på CBS og er pr. 1. marts blevet ansat på Danmarks Pædagogiske Universitet som adjunkt. Hun har publiceret en artikel i tidsskriftet GRUS, hvor hun analyserer Kommunernes Landsforenings (KL) nye domicil på Ny Tøjhusgrunden som en styringsteknologi. Insights@CBS har læst artiklen og gengiver her hovedpointerne.

I det åbne kontorlandskab hos KL skabes det paradoks, at den enkelte medarbejder på den ene side anspores til at udglatte og opløse de traditionelle magthierarkier og symboler, og på den anden side anspores til at konstant at genindsætte egne og individuelle præmisser for, hvordan man bliver aflæst og genkendt som et autentisk medlem af organisationen. Christa Breum Amhøjs pointe er, at KL med sit nye domicil - KL Huset - markerer, at man ønsker at styre på en ny måde: man ønsker at anspore medarbejderen til konstant at forme sig selv og sine handlerum i forhold til organisationen. Man ønsker at styre medarbejdere, der styrer sig selv.

Visionen - utopien
"KL Huset rummer fleksible rammer for arbejdet i KL´s sekretariat. Huset er indrettet med åbne storrum og projektområder, der gør det hurtigt og nemt at udveksle viden og skabe netværk. ... Fleksibiliteten gør det hurtigere at samle den faglige viden og kompetence, der er brug for til opgaverne" (se yderligere på link til KL nedenfor).

I de officielle tekster om KL Huset fremgår det, at KL Huset er et kontorlandskab, som skal hjælpe KL med at sætte kommunalpolitikernes og -medarbejdernes interesser i centrum. Og det lyder, at her er der ingen forskelsrelationer mellem medarbejdere, ledere og KL's mange interessenter. Tværtimod lyder det som om, at alle er ligeværdige partnere, hvor der ikke er nogen - eller noget (eksempelvis fysiske vægge, lokaler, symboler og hierarkier) der står i vejen for, at alle kan mødes til markedets bedste. Denne forestilling kalder Christa Breum Amhøj for utopien eller idealbilledet af KL Husets og dets indbyggere.



Funktionshierarkiet udglattes, neutraliseres og opløses
KL's flytning fra lange, mørke, smalle gange og cellekontorer til et transparent og supermodernistisk glashus markerer ikke kun et farvel til de gamle adresser spredt rundt omkring i byen, men også et goddag til en forestilling om, at i KL er det traditionelle funktionshierarki glattet ud og opløst.

Idealforestillingen om KL Huset italesætter på den måde medarbejderen som et subjekt, der skal bruge huset til at sætte sig fri af funktionshierarkiets pligtopfyldende og lydige rolle og anråbe sig selv som en, der konstant kan skabe og forme sig selv.

Hierarkiet som individuelt besæftigelsesprojekt
I sit arbejde med KL's vision og forskellige andre rapporter fra KL fokuserer Christa Breum Amhøj på KL's idé om den enkelte medarbejders personlige effektivitet. Hun vurderer, at selv om KL's mål er at udglatte det traditionelle hierarki, så ansporer man samtidig medarbejderne til at være meningsskabende medspillere i skabelsen af et moderne hierarki; det foregår blot som et individuelt projekt, hvor den enkelte selv konstant anspores til at definere rammer for sin egen og organisationens effektivitet.

Ud fra forskellige analyser af officielle tekster identificerer Christa Breum Amhøj også det ledelsesaspekt, at KL Huset italesættes som et kontorlandskab, der på grund af synligheden kan afdække og afsløre 'gode og dårlige vaner' hos medarbejderne. Og hun viser, hvordan det ikke er lederen, der udpeges som den person, der kan bruge synligheden til - som autoriteten - at vurdere, hvem der er inde i varmen eller ude. Tværtimod - viser Christa Breum Amhøj - tyder det på, at synligheden italesættes som et medie, medarbejderne selv kan bruge til at sætte vurderingspræmisserne for eget og andres medlemskab af organisationen. CBA viser med andre ord, hvordan det transparente landskab bliver konstitueret som det medie, den enkelte medarbejder konstant skal forme sig selv i.

Samværsværdier - adfærdsregler
KL har også anvendt historiefortælling som et element i opbygningen af sin nye arbejdsform; man fremhæver idealforestillingen om det 'udglattende hierarki', som skal konstruere KLs sociale relationer. Dialogen er i centrum i fortællingen. Man møder hinanden, påvirker hinanden og skaber konsensus.

Interessant nok har KL også formuleret nogle meget specifikke 'adfærdsregler' for interaktionen i det åbne rum, hvori der blandt andet henstilles til at man respekterer kollegernes behov for arbejdsro, men også minder om at fjerne kaffekopper, henlægger rygning til kaffeøen o.lign. Er disse regler i konflikt med den 'herredømmefri' dialog visionerne lægger op til? Christa Breum Amhøj vurderer, at KL mener, at nogle sociale relationer er mere legitime end andre. Hierarkiet er udglattet, men der er genindsat nye betingelser for adfærden.

Er du blevet interesseret i Christa Breum Amhøjs forskning? Se mere nedenfor inkl. henvisning til artiklen i GRUS.


Marie Wildt
Redaktør, Insights@CBS

Bonusinformation

Christa Breum Amhøjs hjemmeside KLs vision for et kommunalt videncenter Christa Breum Amhøj: Transparent styring - en analyse af et åbent kontorlandskab som en styringsteknologi. I: Grus, 2004, Årg. 25, nr. 73, s. 46-65.

Christa Breum Amhøj er cand. mag i psykologi og kommunikation fra RUC. Titlen for hendes ph.d.-projekt er 'Rekonstruktion af medlemskab - Managementstaten, dets teknologier og indbyggere'. Projektet er finansieret af et konsortium bestående af en række ejerskabsvirksomheder. Disse virksomheder er: Greve-, Gentofte- og Værløse Kommune, KL, KMD, Siemens Business Services og CAP Gemini.

Sidst opdateret af Insights@CBS 8.04.2005 | April - 2005, nr. 11