Søg SitemapKontakt
 
Fakulteter, institutter & centre Forskeruddannelser

    Forskningsbulletin

 
 
  Find en ekspert

 
 
  Forskningsbase

 
 
  Fuldtekstarkiv

 

FUHU formidlingsprisen 2004


Ved CBS' årsfest 11. marts blev der for første gang uddelt en formidlingspris indstiftet af FUHU. Formålet med denne anerkendelse er at sikre et fortsat markant fokus på formidling og at belønne og stimulere CBS-forskere til at fortsætte ad det positive spor, CBS har lagt på formidlingsfronten.

Det var første gang prisen blev uddelt og bedømmelseskomitée havde valgt at dele prisen mellem to meget kvalificerede kandidater: Lektor Niels Bjerre-Poulsen (Institut for Engelsk) og professor Michael Møller (Institut for Finansiering). De to deler prisen på 50.000 kr.

Bedømmelseskomitéen udtaler følgende:

"Det har været en meget vanskelig opgave, idet de to udvalgte personer begge er yderst kvalificerede, men på hver sin måde. Der er således tale om to forskellige modeller for forskningsformidling".

FUHU Formidlingspris 2004
Thomas Hofman-Bang (FUHU), prismodtager Niels Bjerre-Poulsen, Videnskabsminister Helge Sander, prismodtager Michael Møller og rektor Finn Junge-Jensen

Fra motiveringen:

Lektor Niels Bjerre-Poulsen har igennem hele 2004 gjort en fremragende indsats med at synliggøre sine indsatser indenfor amerikanske studier både på det forskningsmæssige og på det formidlende område. NBP har på forbilledlig vis sat en ny dagsorden for hvordan forskningsformidling kan sættes i spil på det humanistiske område. NBP har været en myreflittig aktør i den offentlige debat om amerikanske forhold i en bred vifte af medier både de skrevne, radio og TV. Blandt en meget omfattende foredragsvirksomhed kan nævnes, at NBP holdt 4 foredrag om forholdet mellem USA og Europa på 4 højskoler på en dag. Han har i høj grad forstået at positionere sin faglighed i forbindelse med det amerikanske valg, og har herigennem været med til at styrke forståelsen for valget samt CBS' omdømme.

NBP er et godt eksempel på en samfundskommunikerende og formidlende forsker, der formår at bruge formidlingen som et integreret og konstruktivt element i sin forskning.

Professor Michael Møller er en meget flittigt publicerende forsker. Hans forskningsområde vedrører anvendelsen af økonomisk teori på problemstillinger, der vedrører danske institutionelle forhold (fx realkredit, skatteregler mm.) - og områder der måske af en del vil opfattes som vanskeligt tilgængelige. MM har gennem hele 2004 fastholdt et højt niveau for forskningsformidling både når det gælder det skrevne ord og den mundtlige form. MM har en meget inspirerende stil, og han har formået at engagere et bredt udsnit af befolkningen, ligesom han ofte får stimuleret en konstruktiv debat. Han er ofte på, og han formår at anvende den økonomiske teori på aktuelle problemstillinger, og på en levende måde. MM's bidrag er altid yderst velskrevne, og han er en afholdt foredragsholder.

MM har sat en flot standard for formidling af økonomisk teori. Som et kuriosum kan nævnes, at en kollegas ikke-økonomisk uddannede svigermor ofte refererer til MM's seneste kronikker i avisen samt til hans pointer ved TV-optrædener.


Marie Wildt, red.

More information
Bedømmelseskomitéen
Bedømmelseskomitéen har bestået af Thomas Hofman-Bang, bestyrelsesformand i FUHU, rektor Finn Junge-Jensen, dekan Ole Stenvinkel Nilsson, dekan Søren Barlebo Rasmussen, kommunikationschef Anders Monrad Rendtorff og prodekan for formidling, professor Flemming Poulfelt.

Om prisen
FUHU’s formidlingspris bliver givet til den forsker/forskergruppe, som har udøvet eksemplarisk, men også gerne innovativ formidling. Specielt skal fremhæves følgende:
  • Der skal være tale om en bred front af formidlingsaktiviteter til flere forskellige målgrupper
  • Formidlingen skal være karakteriseret ved at være vedkommende og velskrevet i forhold til målgrupperne
  • Formidlingen har været kendetegnet ved at kunne engagere målgruppen samtidig med at den har holdt et fagligt niveau
  • Der kan være tale om formidling på forskellige tidspunkter i forskningsprocessen
  • Formidlingen er sket gennem brug af flere medier og er kendetegnet ved også at være nyskabende
  • Formidlingen skal gerne have sat sig spor i de kredse, hvor den har fundet sted


Sidst opdateret af Insights@CBS 8.04.2005 | April - 2005, nr. 11

 


April 2005