International utopikonference på CBS

Bent M. Sørensen
| Den 27. februar gennemførte Ledelsesfilosofigruppen ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) en international konference om utopiernes status i dag: 'Utopia - Towards a New Political Philosophy'. 110 deltagere fra ind- og udland fik en givende dag, som blev sponseret
af FUHU.
Konferencen blev indledt af arrangørerne Alexander Carnera og Bent Meier Sørensen (begge LPF), der tematiserede den paradisiske utopi og mulighederne for at gøre denne utopi relevant igen.
|
Professor Ian Buchanan (Cardiff University, UK) tog i sit paper udgangspunkt i Fredric Jamesons arbejde med SciFi genren, idet SciFi jo i sin natur er utopisk.
Ian er en regelmæssig gæst på CBS, og skuffede heller ikke denne gang sine tilhørere, omend hans analyse ikke var optimistisk på videnssamfundets vegne.
Professor Ole Fogh Kirkeby (LPF) præsenterede et paper, hvori 'Begivenheden' stod som den form, det utopiske må udtrykkes i, hvis det overhovedet skal aktualiseres. I et omfattende foredrag gennemgik Kirkeby de dyder og udfordringer dette medfører.
En maske af en maske af en maske...
Oplægsholderen, billedkunstneren og processkonsulenten Kent Hansen (Center for Kunst og Ledelse) diskuterede i en naturlig forlængelse af Kirkebys tema. Kunstneren, som gav et meget fængende oplæg, havde en maske på - en maske, som forestillede ham selv.
Demokratiteorier
Den australske professor Paul Pattons (University of New South Wales, Australia) paper var mere teoretisk, til gengæld meget modigt. Det bestod nemlig i en sammenlæsning af Gilles Deleuze og John Rawls’ teorier om demokrati.
Spørgsmål: Bent Meier Sørensen, tlf. 3815 3768
| Yderligere information |
|
|
|
Lyt til radio
Bent Meier Sørensen er i ugen 13.-17. marts gæsteredaktør i DR-programmet Ved dagens begyndelse (P1).
Bent taler om fem ting, som han ikke helt begriber: Eventyret om Klodshans, regntøjet GoreTex, intelligenstest, firehjulstrukne personbiler og begrebet kritik.
Programmet sendes hver morgen kl. 5.55 og 8.55 på P1 eller ring og hør dagens udsendelse på tlf. 7010 9655.
'Ved dagens begyndelse' er et kort program, hvor ugens vært får ordet og taler om emner af religiøs, oplysende eller holdningspræget karakter.
|
Sidst opdateret af Insights@CBS 13.3.2006 | marts - 2006, nr. 19