Søg SitemapKontakt
 
Fakulteter, institutter & centre Forskeruddannelser

    Forskningsbulletin

 
 
  Find en ekspert

 
 
  Forskningsbase

 
 
  Fuldtekstarkiv

 

CBS-professor redaktør for nyt tidsskrift -
Erhvervsjuridisk Tidsskrift

Cover: Erhvervsjuridisk Tidsskrift

Professor Lennart Lynge Andersen (Center for kreditret og kapitalmarkedsret) er hovedredaktør af det nye tidsskrift Erhvervsjuridisk Tidsskrift fra Forlaget Thomson.

Tidsskriftet fokuserer på den faglige debat i både artikler, domskommentarer og anmeldelser. Erhvervsjuraen favner mange juridiske emneområder og udvikler sig hele tiden. Erhvervsjuridisk Tidsskrift afspejler denne udvikling.


Erhvervsjuridisk Tidsskrift er fra fagfolk til fagfolk og for både praktikere og teoretikere. Det henvender sig således til advokater, virksomhedsjurister, ansatte i finansielle virksomheder og store virksomheder, domstolenes juridiske personale, revisorer samt forskere og undervisere ved højere læreanstalter. I kraft af stoffets brede relevans vil tidsskriftet også være relevant for andre, der interesserer sig for erhvervslivets juridiske forhold.

Redaktører
Professor Lennart Lynge Andersen er hovedredaktør af Erhvervsjuridisk Tidsskrift. I redaktionen er også højesteretsdommer Jon Stokholm, tidligere advokat og formand for Advokatrådet fra 1999 til 2003, og Michael Rekling, partner i advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg og medlem af Advokatrådet 1997-2003.

Spørgsmål: Lennart Lynge Andersen, tlf. 3815 2630


Yderligere information
Erhvervsjuridisk Tidsskrift udkommer fire gange om året i februar, maj, august og november og med et omfang pr. tidsskrift på ca. 96 sider. Hvert år fremstilles et indholdsregister til årgangen.
  • Se nærmere om Erhvervsjuridisk Tidsskrift hos Forlaget Thomson

  • CBS Bibliotek forventer at stille tidsskriftet til elektronisk rådighed for CBS indenfor kort tid


Sidst opdateret af Insights@CBS 13.3.2006 | marts - 2006, nr. 19

 


Marts 2006