Sociologiske metoder

|
Metodevalget er afgørende i alle sociologiske analyser – fra mindre studenteropgaver til doktorafhandlinger. Med en metode vælger man samtidig et blik på det empiriske genstandsfelt, som bestemmer, hvad analysen kan få øje på. Et grundlæggende spørgsmål er derfor, hvordan man får teori og empiri til at spille sammen.
Ny bog fra forlaget Samfundslitteratur redigeret af adjunkt Kasper Villadsen (Institut for Ledelse, Politik og Filsofi) og sociolog Ole Bjerg (Københavns Universitet).
|
Bogen viser, hvordan man kommer fra teori til konkrete analyser af empiri, og den er et katalog over en række aktuelle og populære kvantitative og kvalitative metoder i sociologien. Hvert enkelt kapitel præsenterer metodernes empiriske anvendelsesmuligheder og de konkrete ‘greb’ og teknikker, som de benytter.
Bogen beskriver samtidig de videnskabsteoretiske forudsætninger bag metoderne, reflekterer over metodernes ‘blinde pletter’ og giver eksempler fra forfatternes egen forskning. Desuden diskuterer den de kvantitative og kvalitative metoders forhold til hinanden.
Sociologiske metoder henvender sig til alle, der beskæftiger sig med samfundsanalyser, og som står over for valget mellem forskellige metodetilgange til at studere et empirisk genstandsfelt. Bogen egner sig især til projektskrivning og som grundbog i samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metode.
Spørgsmål: Kasper Villadsen, tlf. 3815 3649
| Yderligere information |
|
|
|
Reservér bogen i biblioteket
Ole Bjerg og Kasper Villadsen: Sociologiske metoder. Samfundslitteratur, 2006. 218 s. [LINK på vej!]
|
|
Sidst opdateret af Insights@CBS 27.4.2006 | april - 2006, nr. 20