Anerkendelse motiverer

Hvad betyder det for en forskningsinstitution som CBS, når dens forskere får priser fra videnskabelige tidsskrifter? Og hvad betyder det for forskerne selv, at deres arbejde anerkendes som originalt og betydningsfuldt? Læs et interview med to prisvindende professorer fra CBS.

Af Claus Rosenkrantz Hansen

Det er ikke hver dag, at to professorer fra samme center modtager priser for deres forskning. Det er imidlertid, hvad der er sket for CBS-professorerne Torben Pedersen og Nicolaj J. Foss fra Center for Strategi og Globalisering. De har netop modtaget hver deres pris fra de to tidsskrifter Corporate Governance – An International Review og Strategic Organization – Torben Pedersen for artiklen "The performance of groupaffiliated firms during institutional transition: A longitude study of Indian firms" fra 2009 og Nicolai J. Foss for artiklen ”Strategic organization: a field in search of micro-foundations" fra 2005.

Der er ingen tvivl om, at det blandt forskere er eftertragtet at modtage priser for sin forskning. Men spørgsmålet er, hvad der gør det attraktivt? Det er ikke stort opsatte receptioner og blændende rampelys, der gør det. For sådan foregår det ikke. Ofte er det håndgribelige bevis på, at man som forsker har vundet en prestigefyldt pris blot et mindre diplom eller en plakat, som kan få sin plads på kontorets væg.

Men hvad er så det specielle ved at modtage disse priser? Og hvad betyder det for en selv og for forskningsinstitutionen, når et tidsskrift vælger at præmiere ens forskningsartikel med en pris? Hvad er det, der får garvede forskere til at udvise en tydelig stolthed, når de sidder og fortæller om effekterne af sådanne priser?

Det fortæller professor Torben Pedersen og professor Nicolaj J. Foss om i en snak med Insights@CBS. I interviewet forklarer de, hvad priserne betyder for dem selv og deres forskning. Og så fortæller de, hvad videnskabelige priser betyder for en institution som CBS, hvor forskning udgør en væsentlig hjørnesten.

Fortæl om, hvad jeres prisvindende artikler handler om?
Torben Pedersen: Vores [Alessandro Zattoni, Vikas Kumar og Torben Pedersen] artikel er et tidsstudie, hvor vi kigger på, hvad der sker med en række indiske firmaers corporate governance-strukturer fra 1990 og femten år frem. Før reformprocessen startede i 1991, var Indien præget af en række institutionelle barrierer som for eksempel finansielle markeder, der ikke fungerede. Det resulterede i, at en række virksomheder slog sig sammen i nogle store konglomerater, hvoraf Tata er et af de mere kendte. Konglomeraterne betød, at de indiske virksomheder så at sige indenfor koncernen kunne løse allokeringsproblemerne bedre end markedet kunne.

I artiklen undersøger vi så, hvad der sker med disse firmaers corporate governance-strukturer, når reformerne over tid resulterer i transparente markeder og velfungerende institutioner og markeder. Hvilken betydning får reformerne for firmaernes corporate governance? Betyder det at de opløser konglomeraterne? Eller betyder de, at nye firmaer kommer ind på markedet for hurtigt at udkonkurrere de gamle? Kort fortalt spørger vi: Hvordan reagerer de forskellige corporate governance-mekanismer, når institutionerne forandres? Det er hele det samspil, som vi ser på over tid i artiklen.

Nicolaj J. Foss: Faktisk er den artikel, som vi [Teppo Felin og Nicolaj J. Foss] har skrevet, mere et essay end en traditionel forskningsartikel. Det er en programartikel, der forsøger at nydefinere forskning i virksomhedsstrategi. Den har ret radikale implikationer, og derfor troede vi faktisk, at den ville blive overset. Den handler grundlæggende om den måde, som vi taler om virksomheders forskelligheder på. Vi stiller spørgsmålene: Hvordan skal vi forstå disse forskelligheder, og hvor er de lokaliserede? Har det at gøre med interaktion, og er forskellene forankrede i den måde, som medarbejderne interagerer på? I så fald kan man sige, at det er på niveau med virksomheden – det er en samspilseffekt.

Og så handler artiklen i bund og grund om analyseniveauer. Skal man finde årsagerne til virksomhedernes forskellighed på individniveau? Det kan for eksempel være, at visse virksomheder tiltrækker bestemte personer. Og hvordan fremkommer denne heterogenitet – hvad er det for nogle processer? Det vi siger, er, at hvis man vil forstå, hvordan virksomhed A er forskellig fra virksomhed B på makroniveau, bliver man nødt til at kigge på virksomhedernes mikroniveau. Man kan sige, at det egentlig er ret enkelt, men det er bare aldrig er blevet sagt før 2005 – hvilket hænger sammen med, at det er ret vanskeligt at udføre den type forskning.

Hvad betyder det for jer personligt at få sådanne priser?
Nicolaj J. Foss: Det betyder motivation – det er simpelthen god motivation. Meget af vores motivation handler om peer recognition – at vores bidrag anerkendes, og at anerkendelsen er af betydning. De her priser giver et signal om det.

Torben Pedersen: Når vi laver sådan nogle artikler og sender dem ind til sådanne tidsskrifter, er det jo fordi, vi vil i en eller anden form for dialog med de bedste forskere inden for de forskellige områder. Vores mål er at pushe forskningen, og derfor skal vi i dialog med de bedste. Når vi får sådan en pris her, betyder det, at vi får et klap på skulderen af vores kolleger – det viser, at vi rent faktisk er kommet op med noget, som også fra de bedste af forskerne bliver set som rimeligt originalt, unikt og kreativt, og det er flot, for så er vi med i det gode selskab og med til at drive forskningen frem. Når anerkendte forskere indenfor feltet siger, at det her – det er godt, så giver det en tilfredsstillelse. Det er jo de mennesker, som sætter dagsordenen indenfor de her områder. Det betyder simpelthen, at vi har fat i noget, som andre også synes er fornuftigt.

Hvilken betydning har det for jeres virke som forskere?
Torben Pedersen: Når du søger om nye forskningspenge, er det beskrivelsen af det nye projekt, der betyder noget – priser som denne betyder ikke alverden – men selvfølgelig spiller ens CV, og hvad man tidligere har præsteret også ind. Men vigtigst er, om man kan præsentere et godt projekt.

Nicolaj J. Foss: Prisen har jo nok en eller anden form for ”labelling-effect” – en eller anden form for certificeringseffekt eller signaleffekt i forhold til ens forskningsområde, som er meget vigtig.

Hvad betyder det for jeres position i de forskningsnetværk, som I bevæger jer rundt i?
Torben Pedersen: Vi bliver taget mere seriøst i de her communities. Man bliver inviteret med i det gode selskab – det kan være man bliver inviteret med i paneler, workshops eller lignende. Det er ikke kun topforskerne, der henvender sig, men også mange andre som ph.d.-studerende eller andre, som er interesserede i emnet. Den der synlighed, som følger med en pris, har betydning for, hvem og hvor mange der henvender sig.

Har priserne helt konkret åbnet nye døre for forskningssamarbejde?
Nicolaj J. Foss: Temaet omkring ”micro-foundations” er formuleret i en strategisk ledelsessammenhæng, men der er mange fra human ressource management, der er interesserede i det. Det begynder at få vind i sejlene. Jeg får rigtig mange henvendelser fra tidsskrifter, som vil have mig til at reviewe et paper, fordi vores artikel er citeret i det.

Torben Pedersen: Det åbner klart nye døre. Et emne som Indien er da noget, som giver mig en masse henvendelser. Vi har for eksempel lige fået en ph.d.-studerende på centeret, som arbejder med indiske virksomheder. Og så er jeg lige blevet co-editor for et nyt tidsskrift, der hedder Global Strategy Journal.

Hvilken effekt har priserne for CBS som institution?
Nicolaj J. Foss: Man kan ikke sige det konkret, men vi er jo i en situation, hvor CBS i de her år virkelig er ved at løfte sig internationalt. I sidste opgørelse er vi på forskningssiden nummer seks i Europa i ledelsesforskning, og vi kommer formentlig endnu højere op. Vi klarer os rigtig godt, og vi er begyndt at blive lagt mærke til af de amerikanske forskningssamfund og de amerikanske business schools. De her priser er en del af den proces, og vi er forhåbentlig ikke de eneste, der kommer til at få de her priser. De er med til at løfte CBS internationalt.

Nicolaj J. Foss: Og det er helt tydeligt, at der er sket noget med CBS. Man kan til eksempel se på den liste, som University of Texas at Dallas laver over de 24 førende tidsskrifter i management. Listen handler om, hvor mange artikler de enkelte institutioner får publiceret i disse tidsskrifter. I løbet af de sidste 10 år har CBS fået publiceret 35 artikler, og heraf er hele 16 af artiklerne fra 2009. Der er ikke nogen tvivl om, at CBS i stigende grad får publiceret artikler i førende tidsskrifter. Det er den her sneboldeffekt, hvor man kan se, at kollegerne performer godt – det giver os yderligere motivation til selv at performe godt, og forhåbentlig skaber det en eller anden form for synergieffekt, som får hele CBS til at løfte sig. Det skal ses som led i den generelle opgradering af CBS på næsten alt, hvad der hedder forskning.

Hvilket aftryk sætter priserne på forholdet til andre danske forskningsinstitutioner?
Torben Pedersen: De andre universiteter i Danmark er da godt klar over de interessante ting, som vi har gang i, og vi samarbejder også med flere af dem. Jeg tror, det fungerer på den måde, at de tænker, at ”hvis de kan gøre det, kan vi også”. Jeg tror, at hvis andre er succesfulde og får nogle priser, får det vel nærmest karakter af, at man kommer til at fungere som en slags rollemodel for, hvordan det kan gøres. Det, at CBS-forskere får en pris, bliver en motiverende faktor for de andre forskningsinstitutioner.

Opfølgning på en prisvinder
I forskningens verden hænger fortid, nutid og fremtid sammen. Som Torben Pedersen og Nicolai J. Foss forklarer, er de prisvindende artikler ikke bare en pludseligt opstået god ide til en artikel. Tværtom. Den er resultatet af lang tids forskning, som langsomt har gødet jorden til de artikler, som er den foreløbige kulmination på arbejdet. Ligeledes er fremtiden også en videredyrkning af samme arbejde. Begge professorer arbejder derfor pt. på en række artikler, der følger op på prisvinderne – de er i gang med at høste , hvad mange års forskning har sået.

Professor Torben Pedersen, Center for Strategi og Globalisering, CBS, har fået tidsskriftet The Corporate Governance: An International Review’s pris Best Paper “Runner-up” Award for artiklen“The performance of groupaffiliated firms during institutional transitio: A longitudianl study of Indian firms fra 2009. Artiklen er af et panel af forskere udvalgt blandt samtlige artikler udgivet i tidsskriftet i 2009. Artiklens øvrige forfattere er professor Alessandro Zattoni, Parthenope University & SDA Bocconi School of Management, og Senior Lecturer Vikas Kumar, University of Sydney. Professor Nicolaj J. Foss, Center for Strategi og Globalisering, CBS, har fået tidsskriftet Strategic Organization’s pris Outstanding Scholarly Contribution Award for artiklen ”Strategic organization: a field in search of micro-foundations”, som er fra 2005. Prisen, som Strategic Organization stiftede i 2008, præmierer artikler fra fem år tilbage for deres indflydelse på forskningsområdet. Artiklens øvrige forfatter er Assistant Professor Teppo Felin fra Marriot School, Brigham Young University.