Smidige filmproduktioner og effektive byggerier

Det er først, når usikkerheden bliver konkret, at den bliver et problem, som skal håndteres. Sådan konkluderer ph.d.-stipendiat Jesper Schlamovitz i sin afhandling om håndtering af usikkerhed i film- og byggebranchen.

Af Claus Rosenkrantz Hansen

Efter planen skulle ph.d.-stipendiat Jesper Schlamovitz forsvare sin afhandling om usikkerhed fredag den 16. april. Men sådan skulle det ikke gå. Det sørgede en lille islandsk vulkan ved navn Eyjafjallajökull for. Efter mange år i dvale spyede den pludselig lava fra sig med tomme luftrum og aflyste ph.d.-forsvar til følge.

At det lige netop blev Jesper Schlamovitz’ ph.d.-forsvar, der blev ramt af følgerne af vulkansk aktivitet på Island, må karakteriseres som et udtryk for skæbnens ironi – især når afhandlingen hedder ”Håndtering af usikkerhed i film- og byggeprojekter”, og når en af afhandlingens teoretiske fikspunkter er, at usikkerhed er det, der ikke kan forudsiges.

Den temmelig usædvanlige optakt til forsvaret, der endelig fik lov til at løbe af stablen den 29. april, kommenterede Jesper Schlamovitz selv på i sin indledningsreplik til forsvaret af projektet – hvis forløb er finansieret af Cinema-projektet, der forsker i ledelse og organisation i filmbranchen, og Center for Ledelse i Byggeriet.

Jesper Schlamovitz’ afhandling består af tre artikler, der tilsammen undersøger, hvordan usikkerheder håndteres i film- og byggebranchen. At den komparative analyse udgøres af lige netop film- og byggebranchen er ikke en tilfældighed. Det er netop kombinationen af disse to brancher, som ifølge Jesper Schlamovitz gør det til et interessant studie. Det er to meget forskellige brancher, der har det tilfælles, at begge er projektorienterede – hvor byggebranchen tilhører den teknisk-ingeniør-prægede industri, hører filmbranchen til den kreative industri.

Den sociale vinkel
Men hvad er usikkerhed egentlig for en størrelse? Og hvilken vinkel lægges på begrebet i afhandlingen? Den ligefremme definition er, at usikkerhed er alt det, der ikke kan forudsiges. Hvis begivenheder kan forudsiges med en vis sandsynlighed, taler man ikke længere om usikkerhed, men om risiko.

Og så lægger Jesper Schlamovitz desuden op til en social forståelse af begrebet:

- Usikkerhed er i høj grad bundet af den måde, som vi vælger at forstå verden på. Hvis vi vælger at inddrage vulkaner og vulkanudbrud i vores forståelse, spiller de en rolle. Hvis vi vælger at opfatte dem som et abstrakt begreb, ekskluderes de fra vores verdensforståelse, og de er ikke længere relevante for os. Det kalder jeg for social usikkerhed. Den sociale usikkerhed afhænger af, hvordan vi vælger at fortolke verden og ikke mindst, hvordan vi som organisation eller gruppe vælger at forstå vores rolle i verden: Hvad er det relevant at forholde sig til som usikkert? Og hvad er ikke relevant?, fortæller Jesper Schlamovitz.

Verden er pr. definition et usikkert sted, men det er ifølge Jesper Schlamovitz ikke nødvendigvis et problem – hverken for os mennesker eller de projekter, som vi vælger at føre ud i livet – hvad enten det drejer sig om film eller byggerier.

- Usikkerhed er til stede hele tiden. Og vi er som mennesker nødt til at forholde os til, at verden er et usikkert sted. Det bliver først et problem for os, når usikkerheden bliver konkret. Som når en askesky fra en islandsk vulkan pludselig går hen og lammer al lufttrafik, siger Jesper Schlamovitz.

Når usikkerheden bliver konkret … hvad så?
Det er altså først, når usikkerheden bliver konkret, at den bliver et problem. Den slutning gjorde, at Jesper Schlamovitz tidligt i forløbet valgte at undersøge usikkerhed - ikke som et teoretisk – men som et specifikt fænomen, der pludseligt og uventet dukker op som et vilkår for et projekt. Udgangspunktet var med andre ord at undersøge usikkerhedsbegrebet der, hvor den får konsekvenser.

Det konkrete udgangspunkt for afhandlingen gør det relevant at diskutere usikkerhedsbegrebet som de handlinger, beslutninger og aktioner, som usikkerheden resulterer i, når den kommer til udtryk. Kort sagt: Hvordan reagerer man i de enkelte projekter, når usikkerheden indtræffer?

- De fleste vil sige, at usikkerhed kan man ikke håndtere – netop fordi man ikke kan forudsige den. Min påstand er, at der er andre måder at forsøge at håndtere den på. Der findes måder at arbejde med sin organisation på, så man er i stand til at ændre kurs og navigere, når usikkerheden kommer til udtryk. Vi skal fokusere på usikkerheden som noget konkret, som vi skal forholde os til som organisation. Vi ved, at noget vil ske – hvad der vil ske, og hvilke konsekvenser det fører med sig, det ved vi ikke noget om. Så vi skal i ledelsessammenhæng arbejde med at indrette vores organisation og måder at arbejde på, så vi kan håndtere de uventede begivenheder, fortæller Jesper Schlamovitz.

Smidig filmbranche vs. effektiv byggebranche
For at finde ud af, hvordan usikkerhed konkret håndteres i forskellige projekttyper, fulgte Jesper Schlamovitz en filmproduktion og et byggeprojekt og sammenlignede deres måder at håndtere usikkerhed på. For en udenforstående er det interessant, at nogle af Jesper Schlamovitz’ konklusioner bekræfter et par af de faste forestillinger, som på forhånd ligger lige for, når man taler om film- og byggebranchen. Selvom man ud fra afhandlingens empiri ikke kan komme med nogen generaliseringer omkring de to brancher, er det alligevel filmbranchens smidighed og byggebranchens effektivitet, som Jesper Schlamovitz peger på, når han skal beskrive nogle af forskellene mellem brancherne.

Interessant er, at filmbranchen i højere grad end byggebranchen er tilbøjelig til at se usikkerhed som noget, man kan udnytte kreativt. Hvor byggebranchen helst vil eliminere usikkerheden mest muligt ved at lave skarpe planer og aftaler, taler man i filmbranchen om usikkerhed som et potentiale for noget nyt og noget kreativt:

- Man lader bevidst en vis usikkerhed eksistere i projektet, så det bliver muligt at udnytte potentialet i at skulle tilpasse de omstændigheder, som man står overfor, forklarer Jesper Schlamovitz om håndteringen af usikkerhed i filmbranchen.

Hvad skal der ske med afhandlingen?
Efter forsvaret af afhandlingen har Jesper Schlamovitz fortsat sit virke som underviser på Roskilde Universitetscenter, hvor han har været tilknyttet siden ph.d.-stipendiets ophør. Det er planen, at afhandlingens tre artikler skal publiceres – en af dem er allerede i review, mens de to øvrige er undervejs i processen.

På spørgsmålet om, hvor han fremover vil bevæge sig hen, hvad angår forskning, svarer Jesper Schlamovitz, at udgangspunktet fortsat vil være den kreative industri. Gennem sit frivillige engagement i Roskilde Festival har han fået en række kontakter til den gren af den kreative industri, der står for produktionen af livemusikken på festivaler som netop Roskilde Festival. De kontakter skal bruges som baggrund for produktionen af empirisk materiale til yderligere forskning i håndtering af usikkerhed i projekter – nu med fokus på tidsdimensionen:

- Livemusik-branchen har nogle klare paralleller til både film- og byggebranchen, da den er projektorienteret. Men derudover indeholder den en tidslig dimension, som ikke er til stede i film- og byggebranchen på samme måde. Den afgrænsede jeg mig fra under mit ph.d.-projekt, og jeg kunne derfor godt tænke mig at tage fat på den dimension i min fremtidige forskning, fortæller Jesper Schlamovitz til slut i interviewet.

Jesper Schlamovitz’ ph.d.-afhandling “Håndtering af usikkerhed i film- og byggeprojekter” blev indleveret ved Doctoral School of Organisation and Management Studies. Få et overblik over de igangværende projekter på de tre ph.d.-skoler ved Copenhagen Business School: PhD School in Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and Culture PhD School in Organisation and Management Studies PhD School in Economics and Management