Linguapax – sagde du sprogpris?
Robert Phillipson, professor emeritus ved ISV, modtog i maj UNESCO’s Linguapax-pris 2010 i Barcelona. Insights@CBS har talt med prismodtageren, der fortalte om prisens betydning, om sproglige rettigheder og om katalanernes kamp for at få sat sprog på den politiske dagsorden. Og så fortalte han om Danmarks mangelfulde indsats i forhold til at fremme sproglig diversitet og flersproglig uddannelse.

Af Liselotte Brandstrup
At få anerkendelse for at beskæftige sig med sprogforskning er ikke helt nemt. Der findes ingen nobelpris i sprog - den eneste pris inden for det humanistiske område er Nobelprisen i litteratur – og derfor er Robert Phillipson særlig beæret og stolt over at få årets Linguapax-pris.
- Det er en ære. Der er ikke mange priser til folk, der arbejder med sprog og magt – hvorfor visse sprog er store, hvorfor andre forsvinder, og hvilke interesser de forskellige sprog tjener. Der uddeles i det hele taget ikke mange priser til folk, der beskæftiger sig med sprog, fortæller Robert Philipson.
Linguapax – en organisation i Unesco-regi
Linguapax-prisen uddeles hvert år den 21. februar på den særlige modersmålsdag. Formålet med modersmålsdagen er at sætte fokus på vigtigheden af at bevare kulturel og sproglig mangfoldighed samt fremme flersproget uddannelse. Prisen gives til en særdeles dygtig sprogforsker, lærer eller aktivist, der har slået et slag for sproglig forskellighed og flersproget uddannelse. Prisen uddeles af Linguapax, som er en ikke-statslig organisation, dannet i 1987 på baggrund af et UNESCO-ekspertmøde, der blev fulgt op af en lang række workshops og internationale møder. Formålet med disse tiltag var at fremme alle verdens sprog. Samtidig blev der stadig større bevågenhed omkring tabet af flere og flere af verdens sprog, og UNESCO-centeret i Barcelona besluttede derfor at fortsætte Linguapax-projektet.
Robert Phillipson fortæller, at organisationen arbejder for, at alle sprog har det godt uanset størrelse og grad af officiel anerkendelse i landene, hvor de tales. Den arbejder desuden for at bevare den sproglige forskellighed – et eksempel er det samiske sprog, som man nu kan blive undervist i fra børnehave til universitet, hvilket var utænkeligt for 30 år siden. Samme problematik finder man for Wales og det walisiske sprog. Her vil man ligeledes gerne bevare sproget og kulturen og ikke bare skifte til i dette tilfælde engelsk.
Når et mindretal får retten til at bevare sit sprog, sker det ikke på bekostning af det officielle sprog. Derimod bliver børnene flersprogede, og det er en fordel, som alle har gavn af. De kan både modersmålet plus magtsproget, hvilket ganske simpelt gør dem dygtigere.
- Al videnskabelig forskning peger på, at det er en fordel at være tosproget, siger Robert Phillipson.
Katalansk er et godt eksempel
Men hvorfor ligger Linguapax-hovedkvarteret lige i Barcelona, kunne man spørge. Det hænger sammen med, at det er katalanerne, der har taget initiativet til at gøre noget for sprog, der har været og er undertrykte i forhold til magtsproget i det land, hvor sproget tales. Katalanerne har lidt under fascismen, hvor de blev forbudt at tale deres sprog. Katalansk er en gammel kultur, som udgør en rig del af Spanien, og de har ønsket at markere, at når man er 7 millioner katalansktalende - lige så mange, som der er svensktalende - så skal man have de samme rettigheder som andre sprog. Det gælder selvfølgelig ikke bare i Spanien, men også på EU-plan.
Ifølge Robet Phillipson praktiserer katalanerne en meget håndfast styring af katalansk som undervisningssprog for alle i Katalonien, uanset modersmål. Det har givet mange dønninger. Det er ligesom, da man i Quebec satsede på fransk i uddannelsessystemet. Man var bange for, at fransk skulle blive udraderet, og derfor satsede man på at bevare det ved at indføre det i uddannelsessystemet, i medierne og i erhvervslivet. Det har katalanerne gjort på tilsvarende måde, dog ikke altid på en måde, som respekterer den sproglige diversitet.
- Det er givet, at har man som princip, som menneskeret, at man burde kunne bevare sit modersmål og den kultur, man hører til, så er det et problem, hvis man ikke anerkender, at der er et sprogligt mindretal i den del af territoriet, hvor der er et officielt regionalt sprog, siger Robert Phillipson.
En verdenserklæring om sproglige rettigheder
Katalanerne har taget inititativ til en verdenserklæring i FN-regi om sproglige rettigheder. Det gør de, netop fordi de har været undertrykte i sproglig forstand og derfor har fået indsigt i sproglig undertrykkelse. Initiativet er taget i Unesco-regi. Robert Phillipson og hans kone, Tove Skutnab-Kangas, der ligeledes forsker i sprog, har været med helt fra starten i 1996. De var der, da udkastet til ”Verdenserklæring om Sproglige Rettigheder” blev præsenteret og overdraget til Unesco, der har arbejdet med det lige siden.
Robert Phillipson forklarer, at lanceringen af dette store initiativ var et forsøg på at lave en universel deklaration på samme måde som andre FN-deklarationer vedrørende menneskerettigheder. Den skulle fokusere på sprog, fordi man ved, at i mange lande bliver sprog undertrykt. Det grelleste tilfælde er kurderne i Tyrkiet. Kurderne i Irak har haft langt flere rettigheder og bedre adgang til uddannelse end kurderne i Tyrkiet. Sproget har næsten ingen rettigheder i Tyrkiet, og mulighederne for at bevare deres kultur er dermed begrænsede. I Europarådet har man arbejdet med menneskerettigheder siden 1948 – et arbejde, der finder sted uafhængigt af EU-systemet, der har sine egne principper og fagområder. Europarådet har et vist overlap med EU, når det gælder menneskerettigheder, især efter EU’s anerkendelse af fundamentale rettigheder i forbindelse med Lissabon-traktaten.
Robert Phillipson er optimisk i forhold til fremtiden for Linguapax. Hidtil har det politisk set været vanskeligt at arbejde med sproglige rettigheder i UNESCO, fordi det er et interstatsligt organ. Det har været svært at få det accepteret af staterne, men forholdene er blevet bedre efter den tidligere islandske præsident Vigdis Finnbogadottir har været ambassadør for sprog.
Sproglig diversitet og sprogpolitik i Danmark
Har alt dette så noget med Danmark og sprogforskningen her i landet at gøre? Ja, for Danmark kunne bestemt drage fordel af mere fokus på sproglig forskellighed og på flersproglig uddannelse. Studerende i Danmark fravælger i stigende grad andre fremmedsprog end engelsk, og det er et stort problem, som også Robert Phillipson flere gange har gjort opmærksom på i forskellige fora. Det er blevet en del af hans forskningsfelt, der spænder vidt.
Tidligere beskæftigede han sig mest med sprogpædagogik, med indlæring af engelsk. Men med tiden er han blevet involveret i sprogsociologi og sprogpolitik. Selv siger han, at han er gået fra sprogimperialisme til sprogpolitik. I sine bøger English – only Europe?, Linguistic Imperialism og Linguistic Imperialism Continued tages forskellige problemstillinger i forholdet til engelsk under behandling. Mange mener således, at engelsk er det eneste saliggørende.
Det gør sig også gældende i Danmark, hvor vi stadig ikke har vedtaget en officiel sprogpolitik – undtaget er visse tiltag for at styrke det danske sprog. Dermed har vi mistet terræn i forhold til sproglig forskellighed og flersproglig uddannelse. Der har været flere arbejder i gang, som Robert Phillipson også har deltaget i, men endnu er der ikke kommet noget som helst ud af det.
- Det er ærgerligt, mener Robert Phillipson og fortsætter:
- Vi mangler en overordnet strategi og en bedre kontakt mellem akademikere/forskere og politikere. Vi skulle gerne kunne udnytte vores mange sproglige ressourcer i Danmark og på den måde styrke vores sproglige diversitet. EU anbefaler modersmål plus to sprog i undervisningssystemet. Danmark har svigtet på det område. Vi deltager ikke i EU’s udviklingsarbejde med hensyn til fremmedsprog. Resten af Norden er meget aktiv, men Danmark melder ikke engang tilbage om, hvordan man forholder sig til de officielle anbefalinger. Der mangler viden om dette, og erhvervslivet er mere opmærksomme på behovet for tysk og spansk og andre sprog end regeringen er, mener Robert Phillipson.
Linguapax-prisen er således med til skabe opmærksomhed om folk, som arbejder for at tage sprog alvorligt på et internationalt plan, og som skriver bøger om sprogimperialisme, sprogrettigheder, og sprogpolitik. Linguapax-prisen medvirker til at de forskere anerkendes og belønnes for deres arbejde.
- Prisen er en lille sag, men den er stor indenfor vores område, slutter Robert Phillipson.
Robert Phillipson har vundet stor anerkendelse for sine bøger, der er udgivet i ti forskellige lande.
CBS Bibliotek har bøgerne:
Linguistic imperialism
English - only europe?
Linguistic imperialism continued
Social justice through multilingual education
Linguistic human rights: overcoming linguistic discrimination
Se interview med Robert Philipson fra prisoverrækkelsen i Barcelona.