VELKOMMEN TIL DIVINTESTEN
Selvtestværktøjet er en unik og ny test, hvor du har mulighed for at sammenligne din virksomheds mangfoldighed og innovation med virksomheder i din branche.

Når du har gennemført testen, får du værdifuld viden om din virksomheds mangfoldighed og innovation. Du har endvidere mulighed for at sammenligne din virksomhed på en række parametre som f.eks. størrelse og branche.

Sammenligningen med de øvrige danske virksomheder er repræsentativ og bygger på et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Data er leveret af Danmarks Statistik og Dansk Center for Forskningsanalyse.

Spørgeskemaet består af 4 dele. I første del besvares generelle spørgsmål om virksomheden, mens anden del relaterer sig til mangfoldighed f.eks. fordelingen på køn, antal medarbejdere med anden etnisk baggrund samt medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Den tredje del omhandler virksomhedens innovation, mens den sidste del afdækker dine holdninger til mangfoldighed.

Spørgeskemaet består af 30 spørgsmål og tager 7-8 minutter at udfylde.

God fornøjelse.